Ballerup Fodbold Club Lundegården blev stiftet d. 17. august 1971 i et lille lokale på bondegården i Lundegården, som blev en fast base i 35 år. Klubben var gennem disse år en mindre forening med mellem 100 og 125 medlemmer, hovedsagligt fra Lundegården.
1. november 2016 flyttede BFC Lundegården dog tilholdssted til de nuværende klublokaler beliggende på Håbets Vej 7 i Ballerup, hvor også baner er.
Indmeldelse og tilmelding på BFC Lundegårdens hold foregår udelukkende over klubbens hjemmeside www.bfcl.dk, hvor indbetaling af kontingent opkræves fortløbende.
Værdigrundlag
BFC Lundegårdens værdigrundlag er med bolden og hjertet i centrum:
at medlemmerne tilbydes sportslige udfordringer
at medlemmerne oplever tryghed, glæde og kammeratskab
at klubhuset er udgangspunkt for samvær
at idræt i BFC Lundegården er sjovt og udfordrende
Dette søges opnået ved:
at sikre gode og engagerede trænere og ledere
at sikre massiv forældreopbakning til alle ungdomshold
at have et økonomisk stabilt grundlag
at synliggøre klubben i lokalsamfundet
at udvikle klubånden
at tilbyde fodbold på flere niveauer
at skabe gode klubfaciliteter
at skabe interesse for klubbens andre hold på tværs af alder og formåen
at skabe forståelse og accept for fodbold som holdsport/idræt